Signe storr Ax

privat familieterapeut

Jeg har mere end 20 års erfaring indenfor det psykiatriske område med udredning og behandling af både voksne og børn.

Jeg har arbejdet i akutpsykiatri og ambulant-regi, og har igennem mange år specialiseret mig i at hjælpe dem, der har brug for hurtig og effektive redskaber og vejledning til at håndtere følelsemæssige og mentale udfordringer.

I mange år har jeg arbejdet med børn og unge i mistrivsel af forskellig art, og ved at støtten til de forældre der ofte kan føle sig magtesløse på sidelinjen, er lige så vigtig som at hjælpe barnet. Derfor inddrager jeg altid hele familien, når et barn har det svært.

Jeg har i flere år arbejdet med voksne der er ramt af stress, angst, depression m.m. For nogen har det været i forbindelse med skilsmisse, overgangsalderen, jobskifte/fyring m.m. Alt sammen situationer, der naturligt medfører svære følelsesmæssige reaktioner.

Jeg er uddannet sygeplejerske, familieterapeut og derudover har jeg en overbygning i organisationspsykologi. Jeg har arbejdet med børn og unge med psykiatriske diagnoser; autisme, ADHD, OCD, angst, selvsskade, skolevægring m.v.

Jeg har stor erfaring med at samarbejde både med hospital, døgninstitution, dagbehandlingstilbud og skoler.

Jeg har et godt netværkssamarbejde med andre privat konsulenter, fx. psykiatere og socialrådgivere, hvis der skulle blive behov for dette.

jeg tilbyder

Familieterapi/vejledning til forældre

Dette tilbydes til familier med børn og unge, med; fx. skolevægring, psykiatriske diagnoser; autisme, ADHD, OCD, angst, selvskade m.m.

Når vores børn ikke trives, mister vi ofte overblikket som forældre. Jeg giver konkrete redskaber, som I kan bruge i dagligdagen. Jeg vejleder jer med at skabe en familiestruktur med tryghed og omsorg, så konflikter og frustrationer minimeres. Jeg hjælper jer med at forstå hinanden, og hvordan I både kan hjælpe jer selv og samtidig støtte hinanden. Når børn deltager i samtalerne anbefaler jeg, at samtalerne foregår hjemme hos jer, så jeres børn er i trygge vante rammer.

Individuel voksenterapi

Vi møder alle sammen udfordringer i livet, og nogle gange befinder vi os i en krise, og har brug for støtte til at komme igennem det. Det kan være skilsmisse, problemer i ægteskabet eller stress fx. på arbejdet. Det kan også være overgangsalderen eller andre forventelige tilstande, som på den ene eller anden måde får os ud af kurs. Jeg hjælper dig med at få overblik og overskuddet tilbage. Jeg giver dig konkrete redskaber og vejleder dig i, hvordan du kan skabe de bedste rammer for dig selv. Samtalerne kan foregå i mine hyggelige lokaler, hjemme hos dig eller online. Det afhænger af hvad der passer dig bedst.

PRISER

 

  • Familieterapi 1.250 kr. pr. time.

  • Individuelterapi 1.100 kr. pr. time.

  • Online/telefon sessioner 800 kr. pr.time.

Jeg fremsender faktura på mail efter endt session. Der er mulighed for at betale på Mobilepay eller via bankoverførsel.